Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024
Børnehuset Tjørneparken
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4. Pædagogiske læringsmiljøer
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2021 til 2022
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7. Børn i udsatte positioner
8. Overgange
9. Lokalsamfundet
10. Evalueringskultur (dokumentation)
10.1. Gennemførelse af evaluering Foråret 2022
1. Indledning
I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud.
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
• Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
• At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer.
• Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
• Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil.
• Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
• At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
• At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
• At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
• At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
• At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
Børnehuset Tjørneparken er en integreret institution med 3 vuggestuegrupper, 2 mellemgrupper og 2 stor-grupper. Vi har til huse i en bygning i to etager. Bygningen er opført i 1970. Vuggestuens 3 grupper holder til på 1. sal, mens de 4 børnehavegrupper holder til i stueetagen.
Vi har adresse i Rødovre Nord. Tjørneparken har et fantastisk udemiljø med 3 opdelte legepladser, et stort grønt område samt et cykelbane område. Vi er omgivet af store træer; Tjørn, Valnød, æbletræer mv. og disse træer benyttes flittigt til at klatre i, finde skygge ved, høste fra eller gemme sig bag. Når vi samtidig bor tæt ved Vestvolden har natur (plante- og dyreliv) og udeliv, en central betydning i vores hverdag.
Vi har et tæt samarbejde mellem vores 7 stuer (3 afdelinger). Dette afspejler sig i vores fokus på den gode overgang fra én gruppe til en anden, i den daglige pædagogiske praksis, i de pædagogiske refleksioner personalet imellem og i samarbejdet omkring børnene. Vi er et forholdsvis stort hus med op til 120 børn, men vi følges ad i synet på børnene, i den pædagogiske praksis og i vores kontinuerlige bestræbelser på at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
Vores vision er:
I Tjørneparken vil vi gerne sikre lige muligheder for, at alle kan være sig selv og være aktive deltagere i positive og udviklende fællesskaber.
Vi ønsker at udvikle ansvarlige børn, der har færdigheder og lyst til at være noget for andre og for omverdenen.
Tjørneparkens værdigrundlag bygger på RESPEKT, NYSGERRIGHED og TILLID.
I danske dagtilbud er vi underlagt dagtilbudsloven, hvoraf det blandt andet fremgår, at det at være barn har værdi i sig selv. Derfor værner vi i Tjørneparken om retten til at være barn, til at være forskellige og børnenes ret til at udvikle sig i eget tempo. Vi møder børnene, der hvor de er og har blik for deres initiativer, nysgerrighed, optagethed, fantasi, udtryksformer og virkelyst.
Vi følger børnenes spor og møder dem positivt med anerkendelse, nærvær, omsorg og tillid. Vores udgangspunkt er, at børnene er kompetente og selvstændige med skabere af deres egen virkelighed og ved sammen at være nysgerrige, undrende og guidende kan vi skabe de læringsmiljøer, der bedst understøtter det enkelte barn og børnefællesskaberne.
Vi tilstræber at give tid, plads og rum til at børnene trygt kan indgå i leg, fællesskaber, vokseninitierede aktiviteter, rutinesituationer og spontant opståede situationer.
Børn i Tjørneparken har medbestemmelse og bliver set og hørt som dem de er.
3.2. Dannelse og børneperspektivet
Dannelse, ligestilling og demokrati medtænkes i vores daglige pædagogiske praksis. Børnene skal opleve, at de har indflydelse på deres hverdag uanset baggrund, køn, alder og kultur. Børnene skal udfordres og deres dagligdag skal opleves som meningsfuld.
Eks: De fleste kender legen ”Alle mine kyllinger kom hjem” (en fangeleg). Men i en Tjørneparks variant, hvor børnene er meget optaget af insekter hedder legen: ”Alle mine insekter flyv hjem”.
Her inddrages børnenes optaget heder og faste strukturer udfordres og udvikles.
Sammen med børnene undersøger vi, hvad der er acceptabel adfærd i en given kontekst. Vi anerkender deres følelser og hjælper dem til at udtrykke dem på en menings- og hensynsfuld måde.
Eks: En pædagog fra storgruppen har været på forlænget weekend og da hun kommer tilbage mødes hun med knus og kram fra børnene. De fortæller, at de har savnet hende. Et barn siger; ”jeg har ikke savnet dig”. Barnet mødes i sin holdning og følelse og de andre børn spørger; ”hvorfor har du ikke savnet hende?” Barnet svarer; ”vi er her altid og det er ok at holde fri”. Den efterfølgende samtale drejes i en retning, hvor begreberne; ”at savne”, ”ferie” og ”at være fri” undersøges.
Barnets bidrag opleves meningsfuldt i den givne kontekst. Børnene delte viden med hinanden og læring opstod.
3.3. Leg
Legen har værdi i sig selv og i Tjørneparken tager vi legen alvorligt. I legen afprøver børn nyt, øver sig, under-søger og forbereder sig. De bygger legen op, er vedholdende, udvikler den og forlader den. Kontinuerligt og hele tiden. Legen er grundlæggende for børnenes sociale og personlige udvikling. Legen fremmer sproget, nysgerrigheden, fantasien, de sociale kompetencer og meget mere.
I Tjørneparken giver vi plads til legen; til den frie leg, den spontane leg, den opbyggelige leg, den gentagende leg og den vokseninitierede leg. Samtidig ved vi, at leg skal have hjælp. Det pædagogiske personale giver plads, byder ind, leger med, trækker sig, fylder på og guider børn ind i legefællesskaberne.
Eks: Nogle børn fra mellemgruppen leger på legepladsen og pædagogen observerer, at en gruppe børn har svært ved at komme i leg (Finde på noget). Pædagogen ved, at børnene har stor interesse for dyr og derfor inviterer hun børnene ind i en dyreleg. De taler om ”at lege zoo”. Pædagogen vælger at være elefant og børnene vælger hver især hvilket dyr de vil være. Den store elefant kalder de andre dyr til sig og sammen bevæger de sig ud for at finde mad. Efter en lang vandring bliver elefanten træt, den strækker sin lange snabel og lægger sig i græsset for at sove. Imens lytter den med sine store ører til dyreflokken, der sammen finder mad. Elefanten kan på et tidspunkt høre, at nogle af dyrene trækker sig væk fra flokken, så vågner den og kalder dyrene sammen til spisning.
3.4. Læring
I Tjørneparken forstår vi læringsbegrebet bredt. Vi tror på at læring sker gennem leg, i relationer og i planlagte aktiviteter, hvor barnet på egen hånd og/eller sammen med os undersøger, udfordrer og udforsker verden omkring os.
Børn lærer med krop og sanser og ved at prøve sig selv af i mange forskellige sammenhænge. I Tjørneparken sikrer vi læringsmiljøer, hvor børnene bliver mødt af spørgsmål, hvor vi undersøger og eksperimenterer sammen og hvor der er plads til at forundres, være nysgerrig og gå på opdagelse.
Børn skal have erfaringer med at afprøve nyt, flytte grænser, være modige og sige nej!
Eks: I vuggestuen har de fokus på det pædagogiske måltid og børns madglæde. Måltidet har en fast ramme (eks. tidspunktet vi spiser på, el. at vi alle spiser den mad som Lene har lavet), men børnene har indflydelse og der gives plads til, at de kan få egne erfaringer; de vælger, hvem de vil sidde sammen med, vælger en særlig kop eller farve på hagesmækken, vælger pålægget mv. Det pædagogiske personale spiser med, så vi sammen kan undersøge, udforske og eksperimentere med maden; ”Nu laver jeg et lille bitte ”smage hjørne” på din tallerken, så du, med tungen kan smage på den bønne som Lene har kogt” eller med store armbevægelser og tydelige mmm… lyde viser vi, at ”nøj, det smager godt”. Vi understøtter børnenes eksperimenter; ”Ja, gad vide om den sovs smager godt ovenpå rugbrødet”. Samtidig respekterer vi børnenes præferencer og fravalg.
3.5. Børnefælleskaber
I Tjørneparken indgår børnene i sociale fællesskaber sammen med de andre børn og de voksne. Fællesskaberne er essentielle for al leg, læring og dannelse.
I løbet af en dag indgår alle børn i både små og store fællesskaber: Det helt store fællesskab i Tjørneparken (sommerfest, Skt. Hansfest eller julefest), det store fællesskab med alle børnene på den stue eller afdeling barnet er tilknyttet (her er ”morgensamlingen” det vigtigste fællesskab for alle stuens børn), det mindre fællesskab med eks, deres primærgruppe, turgruppe, spisegruppe, legegruppe mv. og den lille gruppe med én til to andre (bedstevennen, den tætte legerelation eller den voksne). Vi vil gerne sikre, at alle børn har mindst én tæt relation i Tjørneparken. Vi sikrer rum for, at venskaber kan dannes på tværs af alder, køn og kultur (og stue).
I alle fællesskaberne fokuserer vi den aktive deltagelse, hvor barnet har mulighed for at blive respekteret og lyttet til og hvor der er mulighed for at kunne vise initiativ, afprøve forskellige positioner og danne nye eller vedligeholde relationer.
Vi har en væsentlig opgave i at skabe balance mellem individ og fællesskab.
Når børn har adgang til aktiv deltagelse i mange slags fællesskaber lærer de, hvordan de skal agere i forskellige sammenhænge og kontekster. Der er forskel på, hvordan legen foregår i en stor gruppe, sammen med ældre kammerater, sammen med bedstevennen eller når de leger med nogen de ikke har leget med før.
4. Pædagogiske læringsmiljøer
Med pædagogisk læringsmiljø forstås det miljø der, med afsæt i ovenstående pædagogiske grundlag, skal sikre børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Læringsmiljøerne tager endvidere afsæt i de 6 læreplanstemaer og for hvert tema beskriver dagtilbudsloven 2 læringsmål (= de 12 nationale læringsmål):
• Alsidig, personlig udvikling
• Social udvikling
• Kommunikation og sprog
• Krop, sanser og bevægelse
• Natur, udeliv og science
• Kultur æstetik og fællesskab.
Læringsmiljøerne er til stede hele dagen; i legen, i de planlagte vokseninitierede aktiviteter, i rutinesituationerne, i det spontane, i relationen til den voksne og til de andre børn.
Al handling, indretning og organisering er pædagogisk reflekteret og tilrettelagt så der tages hensyn til børne-perspektivet, den aktive deltagelse, børnefællesskaberne og børnegruppernes sammensætning.
Den måde vi indretter os på, strukturerer hverdagen, planlægger aktiviteter og møder børnene skaber læring. Vi forholder os til de fysiske, æstetiske og psykiske læringsmiljøer. Pædagogik og læring er ikke noget, der foregår i planlagte aktiviteter ml. 9.30 og 11.00, det foregår hele dagen og i alt hvad der sker i Tjørneparken.
Vi er optaget af at skabe trygge rammer for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det afspejler sig bl.a. i flg.:
Den fysiske indretning: Tjørneparken er gjort af mange små rum og alle afkroge af huset udnyttes i den pædagogiske hverdag. Samtidig er vi beriget med et fantastisk udemiljø. Tilsammen skaber det de bedste betingelser for, at vi kan skabe læringsrum for børnene, hvor vi kan fokusere de små legefællesskaber. Der er plads, så børnenes forskellige lege og optaget heder ikke forstyrrer hinanden. Vi er konstant optaget af, hvordan vi indretter os, hvad der skal flyttes, hvordan vi skaber et æstetisk og hyggeligt miljø og hvordan vi sikrer, at børnenes bidrag bliver tydelige. Eks. at de ting børnene skaber udstilles på vægge, på ”udstillingshylder” eller bliver vist frem for de andre børn og voksne. En hule, der er bygget af børnene får lov at forblive selvom den med voksenblik måske ligner rod. Vores gangarealer opdeles i mindre rum ved at benytte rumdelere eller andet.
Rutinesituationerne: I løbet af en dag er der mange rutineprægede situationer; afleverings- og afhentningssituationer, spisesituationer, af- og påklædning i garderoben, der skal vaskes hænder, ryddes op, skiftes ble, smøres solcreme på, puttes til middagslur m.v. Det er alt sammen vigtige elementer i børnenes hverdag og børnene skal være aktivt deltagende. Vi inviterer dem med, stiller krav, guider, vejleder, hjælper, sludrer, giver dem opgaver, de skiftes til, venter på tur mv.
Eks. I vuggestuen danner puslesituationen rammen om den helt nære én til én kontakt. Der er fokus på omsorg, på at tale om det, der optager barnet (der er opsat små billeder på væggen eller under hylden, så der er noget at tale om), på selvhjulpenhed, på nysgerrighed og på at holde i hånd, have øjenkontakt og kramme. I børnehaven danner forberedelsen til frokost rammen om det at hjælpe til, gøre klar, benævne, dele ud, forberede, invitere til spisning og sige værsgo’. Børnene skiftes til at hjælpe til ved klargøringen af frokosten.
Aktiviteterne: De vokseninitierede aktiviteter tager altid udgangspunkt i det, der optager børnene; hvad leger de med, hvad er de nysgerrige på, hvilke behov udtrykker de, hvad efterspørger de mv.
Eks: I vuggestuen er de små børn optaget af at mestre det at klatre op og kravle ned. Vi giver dem mulighed for at øve sig ved at lade dem kravle op og ned ad trappen, selv kravle op i stolen, lave forhindringsbaner, støtte dem i klatrestativet mv. I børnehaven er børnene optaget af ”piratleg”. Vi laver pirathatte, klap til øjet, skattekort og skattekister, bygger piratskibe og arbejder med ”slås kultur”.
Overgangene fra én aktivitet til en anden: I børnenes hverdag er der mange overgange. Fra hjem til institution, fra leg på legepladsen til frokost, fra vild og larmende leg til stillesiddende aktiviteter mv. Disse overgange er betydningsfulde for børnene. De skal forberede sig, give afkald på noget sjovt og omstille sig. De bliver forstyrret mange gange i løbet af dagen af de andre børn, af at de voksne der stiller krav eller et besøg på toilettet.
Disse overgange er vigtige læringsmiljøer og vi tilrettelægger vores hverdag, så der bliver plads og rum til at omstille sig.
Eks: I alle afdelinger fokuserer vi garderobesituationerne, der ofte kan være hektiske og støjende. Alle børn skal på toilettet (have skiftet ble), vaske hænder, have tøj på og gøre sig parat til eks. at gå på legepladsen. Vi har forskelligt fokus, der konstant udvikler sig; fokus på selvhjulpenhed, på oprydning, på ro og god stemning, på turtagning mv. Den voksne forbereder børnene på skift, hjælper, støtter og guider, tager aktivt stilling til hvor mange der kan være i garderoben ad gangen, er nærværende, stiller karv og støtter enkelte børn på særlige måder.
Legestationer: I Tjørneparken mener vi at legen og de små legefællesskaber er vigtige for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring. Derfor beskytter vi børnenes leg, så den kan udvikle sig med så få forstyrrelser som muligt. Det gør vi bedst med ”legestationer”, der indrettes både ude og inde.
Eks. Vi benytter træpaller som vi lægger tæpper på, der kan afgrænse en leg, vi skaber forskningsstationer, hvor vi sammen med børnene kan undersøge vands egenskaber eller haletudsens forvandling fra haletudse til frø, vi har borde og bænke, der kan benyttes ved stillesiddende aktiviteter eller vi kan indrette et hjørne af sandkassen, så der er mulighed for at læse bøger eller lave restaurant.
Den voksnes tilgang til barnet: Det pædagogiske personale ER et læringsmiljø eller er en meget aktiv del af læringsmiljøerne. De har kendskab og indsigt i det enkelte barn og børnegruppen. De tager aktivt stilling til, hvordan der skal støttes, guides, vejledes, stilles krav eller benævnes. Vi er aktivt til stede i alle sammenhænge og møder børnene hvor de er, med anerkendelse, nysgerrighed, tillid og omsorg. Vi forholder os undersøgende overfor alle de læringsmiljøer som børnene er en del af og vurderer, hvornår vi skal træde til eller trække os.
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
Vi ønsker at fokusere flg. 2 indsatser:
Leg og konflikthåndtering.
Leg.
• Vi vil gerne undersøge børnenes leg (eks. hvilke lege, legemiljøer og optaget heder er fremhærskende hos os?)
• Vi er nysgerrige på betydningen af det pædagogiske personales rolle og position i barnets/børnenes leg
Konflikthåndtering.
• Vi vil gerne undersøge konflikternes betydning for barnets udvikling, trivsel og dannelse
• Vi er nysgerrige på det pædagogiske personales rolle i barnets konflikthåndtering mellem børnene og i relationen til den voksne.
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
I Tjørneparken har vi et godt og betydningsfuldt samarbejde med forældrebestyrelsen. De støtter op omkring vores pædagogiske grundlag, de pædagogiske principper og den pædagogiske praksis. Samtidig er de væsentlige bidragsydere til de kontinuerlige drøftelser, der skal skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring. Vi (leder, souschef og to personalerepræsentanter) formidler den pædagogiske tænkning og praksis, organiseringen, driften, anvendelsen af Tjørneparkens budget, lovkrav og lokalpolitiske beslutninger mv. Forældrene (5 forældrevalgte medlemmer, samt 2 suppleanter) stiller spørgsmål, kommer med gode ideer og input, stiller krav og bidrager i det hele taget med væsentlige betragtninger til gavn for nuancerede refleksioner som altid bringes videre til drøftelserne i personalegruppen eller den øvrige forældregruppe. Vi drøfter bl.a. formidling til forældrene, forældresamarbejde, pædagogiske temaer, mv. Desuden forholder bestyrelsen sig aktivt til kommunale budgetter, frokostordning, politiske og ledelsesmæssige beslutninger mv.
Den pædagogiske læreplan gennemgås, drøftes og reflekteres i bestyrelsen én gang årligt og her er forældreperspektivet et meget væsentlig element i udarbejdelsen og evalueringen.
Herudover er forældrebestyrelsen et vigtigt omdrejningspunkt for det sociale fællesskab og vedligeholdelsen og udviklingen af traditionerne i Tjørneparken. De er aktive ved facilitering af forældremøder samt planlægningen og gennemførelsen af sommerfest, familie plantedag, forældrearbejdsdag, julefest mv.
Vi afholder 4 årlige forældrebestyrelsesmøder og forældrene deltager endvidere i dialog møder med forældre-bestyrelsesrepræsentanter fra de øvrige dagtilbud i Rødovre. Her er der mulighed for dialog med kommunalpolitikere fra Børne- & Ungeudvalget omkring varierede temaer.
6.2. Det brede forældresamarbejde
Eller ”samarbejde med forældrene om børns læring” er af fundamental betydning for børns udvikling, trivsel, dannelse og læring. I Tjørneparken ser vi forældresamarbejdet som et anerkendende og udviklende partnerskab. Vores tænkning er, at pædagogen har det primære ansvar for relationen til og samarbejdet med forældrene, men i praksis tager alle medarbejdere ansvar for at skabe et tæt forældresamarbejde.
Der er flere væsentlige elementer i dette partnerskab.
Opstart i vuggestue eller børnehave: Det første møde med forældrene sker i forbindelse med opstarten i Tjørneparken. Vi prioriterer denne opstart. Der skal opbygges et tillidsforhold mellem os og forældrene som danner fundamentet for det videre samarbejde. Dette møde skal være præget af anerkendelse, nysgerrighed på hinandens verdner, respekt for forskelligheder og et tydeligt fokus på og forståelse for, at forældrene overlader det dyrebareste de ejer i vores varetægt.
Den daglige dialog og kontakt: Herved forstås de korte daglige møder i forbindelse med aflevering og afhentning. Vi møder børn og forældre med smil, glæde og imødekommenhed. Vi tager imod beskeder eller små fortællinger og anekdoter. Det er også her, hvor der nogen gange er mulighed for at give en kort status på barnets trivsel eller hvad barnet har været optaget af.
I Tjørneparken prioriterer vi det pædagogisk arbejde med børnene og fordybelsen i læringsmiljøerne, også i de perioder, hvor børnene afleveres og afhentes. Dette kan give dilemmaer i den daglige kontakt til forældrene. Eks. hvis en pædagog er engageret i en leg med 6 børnehavebørn, vil det være en forstyrrelse, at skulle tale med en forældre i en afhentningssituation. Vi tilstræber derfor flg.: Forældrene skal mødes med smil, nik og tegn, der indikerer, at pædagogen er optaget af noget, der har stor værdi, og at dette skal respekteres og beskyttes. Målet er, at forældrene skal kunne se en værdi i, at pædagogen bruger sit professionelle skøn og dømmekraft til at prioritere handlingerne i en given kontekst. Pædagogerne vurderer hvor ofte og hvor intensiv den daglige kontakt med forældrene skal være. Vi skal dyrke det gode forældresamarbejde uden at det påvirker dagligdagen, pædagogikken og tiden med børnene. Nogle forældre har i perioder brug for særlig hjælp og guidning, og dette prioriteres højt.
Vi tilstræber at udvikle rammer for den daglige dialog og kontakt, så vi bedst muligt tilgodeser forældrenes behov for daglig kontakt OG børnenes behov for ikke at blive forstyrret i de læringsmiljøer og legefællesskaber som de indgår i.
Formidling af pædagogikken: Formidlingen af pædagogikken og dagligdagen i Tjørneparken er meget vigtig for os. Kun via formidling kan vi skabe indsigt, forståelse og vigtig dialog om vores pædagogiske praksis. Der er flere veje til formidling;
• Skriftlig formidling via AULA, vores digitale platform og intranet. Bl.a. i form af ugentlige nyhedsbreve fra stuerne og billeddokumentation
• Beskeder og informationer, der skrives på opslag eller på tavler ved stuerne
• Billedkollager, skriftlige fortællinger mv. som hænges op i institutionen
• Den mundtlige formidling i de daglige møder
• Børnenes bidrag til formidling af fokus og tema. Eks. foto, malerier, fortællinger og historier, udstillinger, figurer formet i ler eller meget andet.
Fælles for denne formidling er, at vi ønsker at fokusere pædagogikken, læringsmiljøerne, pædagogisk fokus, udviklingsprocesser, hensigter mv.
Det udvidede samarbejde: Helt essentielt for udviklingen af partnerskaber med forældrene er det udvidede samarbejde i form af forældresamtaler. Vi tilbyder trivselssamtaler efter tre måneder på stuerne; i vuggestue, mellemgruppe og storgruppe. Der er en fast dagsorden, som er inspireret af kravene i den pædagogiske læreplan og gældende lovgivning. Vi organiserer endvidere behovssamtaler, overgangs samtaler, når barnet skifter gruppe, samt samtale i forbindelse med barnets skolestart.
På disse møder går vi i dybden med barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Vi fokuserer barnets ressourcer, undersøger potentiale for udvikling, udveksler gensidige forventninger, udfolder barnets trivsel, udvikling og ageren i både hjemme- og institutionsarenaen mv. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere i stilladseringen af det enkelte barns udvikling. Derfor har vi også forventninger til forældrene om bl.a. at møde forberedt op til samtalerne.
7. Børn i udsatte positioner
I Tjørneparken har vi familier med vidt forskellige livsformer og livsstile og ethvert af vores børn er unikke individer med egne livsbaner, som skal mødes, der hvor de er. For at kunne sikre lige muligheder for alle børn skal læringsmiljøerne differentieres og tilpasses det enkelte barn og børnegruppen.
Eks. Nogle børn har behov for at have adgang til noget særligt legetøj, som hjælper dem i overgange til noget nyt og ud afprøvet, nogle børn skal sidde ved siden af en bestemt voksen til samling eller nogle børn skal have høreværn på i perioder for at begrænse sanseindtrykkene. Nogle børn har i perioder behov for, at vi igangsætter en specialiseret pædagogisk indsats.
At være i en udsat position er dynamisk og kontekstbestemt og der kan være mange årsager til, at børn kan være i en udsat position i kortere eller længere perioder af deres liv. Det kan være:
• Børn med en svag socioøkonomisk baggrund
• Børn med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser
• Børn, der i bestemte positioner står udenfor fællesskabet
• Børn, der er i krise (pga. dødsfald i familien, skilsmisse eller traumatiserende oplevelser) mv.
Grundlæggende for vores pædagogiske tilgang til børnene er at:
• Vi er ressource fokuserede og inkluderende
• Vi ikke mener, at det er barnet, der er problemet, men at der derimod kan være behov for at justere i den pædagogiske praksis og læringsmiljøerne for at møde barnet hvor det er
• Vi mener, at ureflekterede og unuancerede narrativer som fremhæver barnets udfordringer kan forme barnet i uhensigtsmæssig retning. Derfor må vi kontinuerligt søge efter alternative fortællinger. Eks: Et barn siger; ”han slår altid!”. Her italesætter vi en alternativ fortælling; ”jeg så da, at I legede en rigtig god leg i formiddags”. Børn bliver det vi ser i dem, derfor må vi gøre os umage med at se det bedste
• Vi fokuserer den tidlige forebyggende indsats
• Vi er afhængige af et meningsfuldt partnerskab med forældrene for at kunne sikre barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Alle børn skal have mulighed for at føle sig betydningsfulde og for at være en aktiv del af et eller flere fællesskaber.
Relationen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuldt for børn i udsatte positioner. Derfor fokuserer vi altid den tætte relation til min. én primærvoksen, der sammen med andre relevante fagprofessionelle har ansvaret for at støtte barnet i udfordringerne og sikre barnets aktive deltagelse i fællesskaber. Vi har en bred vifte af fagprofessionelle partnere som vi samarbejder med: PPR (Pædagogisk – Psykologisk – Rådgivning), BøFa (børne- og Familieafdelingen), Familie rådgivere, PRT (Pædagogisk Ressource team), Sundhedsplejen mv. Sammen med disse og forældrene har vi mulighed for at skabe en bredere refleksion og undersøge udviklingspotentialer. Vi holder netværksmøder, lokaliseringer (med fast deltagelse af tale- hørekonsulent, psykolog, socialrådgiver og sundhedsplejeske), statusmøder, Åben rådgivning (med fast deltagelse af tale- hørekonsulent og psykolog). Alle disse fagprofessionelle har deres faste gang i Tjørneparken og har stor indsigt i vores pædagogiske praksis.
Vi har mulighed for at ansøge om særlig støtte til et barn eller til en gruppe af børn, hvis vi sammen med forældrene skønner, at der er behov for det. Det kan være støtte til en specialiseret indsats (eks. ressource plads eller bistand fra PRT), ansøgning om udsættelse af skolestart, indstilling til PPR eller andet.
Vigtigst er dog de specialiserede indsatser som vi selv igangsætter i Tjørneparken:
Vi observerer, undersøger og reflekterer og med denne baggrund udarbejder vi handleplaner, der beskriver mål, indsatser og evalueringsmetode. Vi benytter bl.a. LTU-modellen, som er et analyse- og handleværktøj, der er udviklet på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) i Rødovre. LTU står for Læring, Trivsel og Udvikling og kan benyttes både på individ- og gruppe niveau.
8. Overgange
Tidligere beskrev vi, at der i børnenes hverdag er mange overgange; fra hjem til institution, fra leg på legepladsen til frokost, fra vild og larmende leg til stillesiddende aktiviteter mv. I Tjørneparken fokuserer vi endvidere de tydelige overgange der er, når barnet starter i vuggestue, når barnet starter i mellemgruppen, når barnet rykker fra mellemgruppe til storgruppe og når børnene starter i SFO og skole.
Fælles for alle disse overgange er, at vi møder barnet hvor det er, at vi ser barnet som en ressource og lader dem være medbestemmende i processen, og at vi giver mulighed for at børnene kan udtrykke deres følelser (bekymring, savn, ked-af-det-hed, nysgerrighed, begejstring mv.).
Opstart i vuggestue:
Det er en stor omvæltning for barnet og familien, når barnet starter i vuggestue. I samarbejde med forældrene søger vi at tilrettelægge den bedste opstart for barnet. Her tager vi udgangspunkt i forældrenes fortælling om barnet. Vi spørger ind og lytter og beretter om de pædagogiske rammer i Tjørneparken. Den gode op-start i vuggestuen starter før barnet reelt starter i vuggestuen. Forældrene kommer på besøg og vi kontakter forældrene telefonisk forud for opstarten. Her får forældrene besked om, hvilken stue barnet skal tilknyttes og hvilken Primær Voksen, der vil tage imod barn og forældre. Det er også inden opstarten at de første dage i vuggestuen tilrettelægges.
Vi bruger de første dage til at skabe tillid mellem os og forældrene og gradvist arbejder vi pædagogisk med den voksnes tilknytning til barnet. Vi har brug for forældrenes fortællinger om barnet og forældrene har brug for at lære os og vuggestuen at kende. Efter de første par dage i vuggestuen sammen med far eller mor øver vi os gradvist i adskillelsen fra forældrene. Vi markerer afskeden med vink, ”hej-hej” og øjenkontakt også selvom det i starten kun er for en meget kort periode og selvom mor eller far måske bare er gået i personalestuen. I et tæt samarbejde med forældrene skaber vi over en periode på ca. 14 dage, en hverdag i vuggestuen for barnet. På daglig basis er vi i dialog med forældrene om barnets reaktioner, nysgerrighed, trivsel og udviklingen i forløbet. Vi anerkender alle barnets følelser; også gråd, afsavn og ked-af-det-hed. Børnene må gerne vise, at de er kede af det, men vi søger sammen med barnet efter måder, der kan trøste. Vi bærer dem, holder i hånd, krammer, leger, følger dem tæt og er optaget af hvad de er nysgerrige på mm.
Børnene er ikke ”kørt ind”, på 14 dage, men vi lærer barnet og familien bedre og bedre at kende. Hvis barnet ikke er i trivsel (eks. græder, sover dårligt eller spiser mindre), vil vi altid være i tæt dialog med forældrene og vi ringer til forældrene, hvis vi er udfordret på at trøste barnet.
Vi tilbyder forældrene en samtale efter ca. 3 mdr. i vuggestuen. Her reflekterer vi bl.a. over opstarten og taler om barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Overgang til mellemgruppe:
Når barnet er ca. 3 år starter det i vores mellemgruppe (de yngste børnehavebørn). Vi modtager også børn, der har gået i dagpleje og disse børn starter også oftest i mellemgruppen som ca. 3 årig. Hvis barnet kommer ”udefra”, ligner opstarten den opstart der er i vuggestuen, blot er forløbet nogen gange lidt kortere. Vi modtager naturligvis også løbende børn, der er tilflyttere fra andre kommuner eller fra andre steder i Rødovre.
Vi prioriterer, at børnene starter sammen med én eller flere kammerater som de kender fra vuggestuen, derfor vil nogle børn eks. være 2,11 år mens andre er 3,1 år. Forud for opstarten i mellemgruppen fokuserer vi relationerne mellem de børn, der skal starte sammen; de spiser frokost sammen på tværs af stuerne og vi skaber læringsrum, der fokuserer de ældste børn i vuggestuen, som snart skal i børnehave.
Denne overgang foregår også i et tæt samarbejde med forældrene, men i praksis er det, det pædagogiske personale, der hjælper barnet/børnene på vej. Vi går på besøg i mellemgruppen, arrangerer fælles ture, tager madpakke med og deltager i frokosten mv. Overgangen foregår gradvist i løbet af ca. en uge. Samtidig er vi i tæt dialog med forældrene. Forældrene er i dialog med vuggestuepersonalet om forløbet, forældrene kommer på besøg i mellemgruppen og møder de nye voksne og vi tilbyder en overgangssamtale. Efter ca. 3 mdr. tilbydes forældrene en samtale. Her reflekterer vi bl.a. over opstarten og taler om batnets trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Vi taler med forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn i overgangen til mellemgruppen.
Overgang fra mellemgruppe til storgruppe:
Vores storgrupper rummer de ældste af vores børnehavebørn, -ikke udelukkende de kommende skolestartere! Vi vil gerne have, at der er børn tilbage i storgrupperne, når de kommende skolestartere forlader Tjørne-parken og starter i SFO 1. maj. Vi mener, at disse børn bidrager til at være ”kulturbærere”, når nogen stopper og andre skal begynde. Derfor vil der aldersmæssigt være forskel på, hvornår børnene starter i en af stor-grupperne. Også her fokuserer vi på, at børnene kan flytte stue sammen med én eller flere kammerater fra mellemgruppen. Typisk flytter vi ml. 2 og 10 børn ad gangen. Der kan være op til 24 børn i hver af vores 2 storgrupper. Dette har også betydning for hvornår og hvor mange børn vi kan flytte fra mellemgruppe til storgruppe. Børnene er typisk ml. 4,5 og 5 år når de skifter stue. Det er ikke alderen på barnet, der afgør, hvornår vi flytter dem, men derimod barnets udvikling, parathed og relationer.
Her er det også det pædagogiske personale, der hjælper børnene på vej. Vi går på besøg i storgruppen, arrangerer fælles aktiviteter og ture, tager madpakke med og deltager i frokosten mv. Overgangen foregår gradvist i løbet af ca. en uge. I forbindelse med opstarten tilbydes forældrene et overgangsmøde. Oftest vil vi invitere forældrene samlet til et kort overgangsmøde. Ved behov kan vi gøre det individuelt.
Fælles for alle overgange er, at forældrene forventes at være aktive og deltagende. Vi taler med forældrene om, hvor vigtigt det er, at de støtter op, er nysgerrige og viser barnet at det nye er spændende og glædeligt.
Børnene er aktivt deltagende i at tage imod nye kammerater på stuen. Vi forbereder dem på, at, der kommer nye, taler med dem om, hvordan de kan hjælpe og giver dem små opgaver med at vise de nye børn tilrette.
Overgang til SFO og skole:
At blive klar til skolestart er ikke kun noget vi fokuserer, det sidste år i børnehaven. Det er en løbende proces gennem de første 5-6 leveår. Vi har altid et pædagogisk fokus på børns livsduelighed. Vi støtter og guider børn i alle overgange og sammen med forældrene finder vi den rette vej for hvert enkelt barn.
Nogle af de parametre vi ser på hos barnet er bl.a.: Nysgerrighed, læringsparathed, koncentration, tilsidesættelse af egne behov, kreativ tænkning og sociale kompetencer. Dette fokuserer vi i alle læringsmiljøerne i storgruppen (og i Tjørneparken generelt). Samtidig tilrettelægger vi en række aktiviteter, der er med til at skabe en fælles identitet som kommende skolestarter (ofte omtalt som ”skolebørnene”). Vi markerer afslutningen i Tjørneparken med fest og diplomoverrækkelse og allerede her taler vi med børnene om, at ”nu skal nogle af kammeraterne starte i SFO og ”til næste år er det din tur”. De kommende skolestartere deltager i teatertur, de går luciaoptog mv. Dette er med til at markere og tydeliggøre en fælles identitet som kommende skolestarter. Fra oktober mdr. og frem tilrettelægger vi særlige pædagogiske forløb for de kommende skolestartere på tværs af de to storgrupper.
For at sikrer en god kontinuitet i overgangen til SFO har vi et betydeligt samarbejde med skolerne i Rødovre. Vi tilbyder samtaler for alle forældre i efteråret forud for opskrivningen til skole. Vi tager på besøg til skoler og SFO’er og vi inviterer personalet fra SFO’erne på besøg i Tjørneparken. Vi udarbejder skriftlige overleveringer på børn til de kommende SFO’er/skoler og vi tilbyder at deltage i overleveringssamtaler, hvis der er behov for det.
9. Lokalsamfundet
Tjørneparken ligger tæt på ”Volden” (Vestvolden) og dette naturskønne område danner rammen om mange af vores ture med børnene. Her har vi muligheden for at udvide vores fokus på natur, udeliv og science. Vi går på ”ande tur”, ”fugle tur”, samler naturmaterialer, undersøger, bygger huler eller noget helt andet. På vej til Volden går vi via cykelbroen over motorvejen. Denne tur fokuserer bl.a. biler, støj, højt op-langt ned, trafik, bilos mm. Vi benytter os også ofte af legepladserne i vores lokalmiljø. Vi har ladcykler som vi benytter flittigt.
Vi deltager i børnefestivalen, går på biblioteket (Islev bibliotek) eller tager i teatret. Vi skaber kendskab til de lokale erhvervsdrivende; tager børnene med til Silvan eller Netto for at købe ind til projekter eller vi taler med håndværkerne og kigger på maskinerne på byggepladserne omkring os.
Hvert år tager vi til børne-julegudstjeneste i Islev Kirke.
Vi samarbejder med dagplejerne i vores område og inviterer dem indenfor på legepladsen.
10. Evalueringskultur (dokumentation)
I Tjørneparken er ”en systematisk og udviklende evalueringskultur central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.” Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan –rammer og indhold. www.emu.dk/dagtilbud
I Tjørneparken har vi kontinuerligt faglig drøftelser omkring udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Vi indsamler empiri fra den pædagogiske praksis via praksisfortællinger, børneinterview, observationer, videooptagelser (Marte Meo inspireret), fotodokumentation, SMITTE-modeller eller div. udviklingsbeskrivelser (DPU, LTU, sprogvurderinger eller andet). Denne systematiske indsamling af empiri skaber grundlag for de refleksioner, der er med til at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer til gavn for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Evaluering er systematisk og veldokumenteret og beror ikke på ”syns ninger” (erfaringer, ”vi plejer” eller andet). Når vi skal prioritere den faglige kvalitet, må vi have tid til refleksion (stuemøder, afdelingsmøder, udviklingsmøder, personalemøder mm.) og meningsfulde metoder ”til at se på egen praksis” (se ovenstående)!
Eks: i alle afdelinger har vi fokuseret på ”garderobesituationen” som læringsmiljø. Vi har videofilmet i garderoberne i både vuggestue, mellemgruppe og storgruppe. Hver afdeling (eller stue) har på forhånd aktivt taget stilling til, hvad der skulle undersøges (efterspørges). F.eks. den voksnes rolle i forbindelse med udvikling af selvhjulpenhed, børnenes deltagelsesmuligheder, den voksnes interagerende eller position. Vi har analyseret indholdet i videosekvenserne, drøftet forskellige perspektiver (børneperspektivet, læringsperspektivet el. andet) og har fået øje på udviklingspotentialer. Vi har herefter aftalt nye eller ændrede pædagogiske tiltag (nye aktioner), og videooptaget på ny for at kunne vurdere de nye eller ændrede tiltag. Det har bl.a. resulteret i at køleskabe er blevet flyttet, at der er færre børn i garderoben ad gangen, at de voksne har fået nye taburetter, der understøtter nærværet med børnene og meget andet.
Dokumentation af den pædagogiske praksis er vigtig for den faglige udvikling og kvalitet. Vi dokumenterer for at formidle praksis til hinanden (indbyrdes i personalegruppen), til forældrene, til forældrebestyrelsen, omverdenen (bla. stat og kommune), men også for at inddrage børnene i udviklingen af læringsmiljøerne.
Dokumentationen har mange former og udtryk i Tjørneparken:
• Den daglige mundtlige formidling
• Skriftlig formidling via nyhedsbreve, ugebreve og opslag på AULA (fra stuer, afdelinger eller ledelse)
• Formidling på møder (forældresamtaler, forældremøder, stue-forældremøder, forældrebestyrelsesmøder mv.)
• Fotos og video
• Collager, plakater og udstillinger, der i ord og billeder skaber fortællinger fra børnenes hverdag.
10.1 Gennemførelse af evaluering vinteren 2022
Særlig fokuserede indsatser for Tjørneparken i perioden 2021 til 2022.
1. Forældresamarbejde.
2. Det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner.
1. Forældresamarbejde/samarbejde med forældrene om børns læring. Vi har gennem 2 år særligt været nysgerrig på følgende:
• Hvordan skal formidling af pædagogikken til forældrene være, uden at vi bruger unødig tid på skriftlighed?
• Hvordan vedligeholder vi den gode daglige dialog uden at det forstyrre den pædagogiske praksis?
• Hvordan afholder vi gode forældremøder/forældresamtaler?
Målet med indsatsen:
• Vi ønskede en højere grad af ensartethed i formidlingen til forældrene (eks. uge skriv på AULA). Formidlingen på AULA skulle være informativ, praksisbeskrivende og relevant for forældrene på alle stuer.
• Vi oplevede en stigende grad af forstyrrelser i den pædagogiske praksis. Vi ønskede at bibeholde den nære og daglige dialog med forældrene uden at skulle forlade relevante læringsmiljøer.
• Vi ønskede en fælles/ensartet struktur til vores forældresamtaler. Vi var nysgerrige på, hvordan ”alt kunne italesættes/undersøges”, for ad den vej at finde frem til barnets ressourcer og udviklingspotentialer. ”At vende hver en sten”.
Hvilke konkrete tiltag har vi valgt at gennemføre i forbindelse med indsatserne?
• På et personalemøde (januar/februar 2021) fokuserede vi den skriftlige formidling til forældrene, konkret i form af vores ugentlige nyhedsbreve til forældrene fra stuerne. Vi tog udgangspunkt i en case (et nyhedsbrev udarbejdet af en af Tjørneparkens pædagoger). På stuerne analyserede de casen med udgangspunkt i det pædagogiske fokus, børnesynet, forældreinddragelsen og den gode fortælling. Herefter udarbejdede de i fællesskab et nyhedsbrev fra stuen med udgangspunkt i en konkret praksis-fortælling.
• I vores fælles fokus på det inddragende forældresamarbejde har vi søgt at finde gode rammer for den daglige dialog med forældrene. I kølvandet på Corona (foråret 2022) havde vi fokus på, hvordan vi kunne vedligeholde den gode daglige dialog med forældrene uden at gå på kompromis med det pædagogiske personales interaktion med børnene, særligt i afleverings- og afhentningssituationer. Vi arbejder med ”forstyr ikke” situationer ved morgensamlinger og eftermiddagsstunder. Vi opfordrer forældre til at benytte AULA (evt. bede om en opringning på et aftalt tidspunkt) til informationer og korte samtaler. Vi øver os i at signalere til forældre, a la: ”Hej med dig, jeg er lige optaget med børnene, vil du henvende dig til min kollega” mv.
• På vores Pædagogiske Udviklingsdag (oktober 2022) var temaet Det inddragende forældresamarbejde. Gennem faglige oplæg, fælles refleksioner og gruppedrøftelser dykkede vi ned i temaet og brugte sidste del af dagen på at udarbejde fælles mødeskabeloner (dagsorden, struktur, referat mv.). Medarbejderne arbejdede med en konkret case og forberedte en kommende forældresamtale/trivselssamtale
Indsamling af data.
• Analyse og refleksion af allerede eksisterende data (nyhedsbreve). Undersøgelse af, om alle stuer fik skrevet ugentlige nyhedsbreve. Refleksion på Forældrebestyrelsesmøder (behov, ønsker, relevant formidling).
• Refleksion i personalegruppen af effekten af tiltagene for at undgå forstyrrelser. Måling på hyppigheden af oplevet forstyrrelse.
• Bl.a. har vi udarbejdet et spørgeskema til forældrene i forbindelse med afholdelsen af ”overgangsmøder” (overgang fra Mellemgruppe til Storgruppe). Endvidere var der udarbejdet spørgeskema til forældrene i forbindelse med prøvehandlingerne i udviklingsprojektet ”Sammen om en tidlig indsats for de mindste”; bedre netværksmøder som vi også har inddraget.
Betydning for fremadrettede indsatser/handling.
Generelt oplever vi, at vi har et betydeligt og meget velfungerende forældresamarbejde. Det øgede fokus har styrket dette forældresamarbejde på bl.a. følgende områder:
• I Tjørneparken har vi besluttet, at alle stuer skriver et ugentlig nyhedsbrev, som henvender sig bredt til alle forældre. Nyhedsbrevene fokuserer bl.a. pædagogisk fokus/indsatser, børnenes optaget heder, pædagogiske rutiner og rammer mv. Der er blevet flere nuancerede og fagligt funderede fortællinger og færre beskeder a la ”I dag har vi været på legepladsen”.
• Vi oplever færre forstyrrelser til vores samlinger. Vi oplever i højere grad end tidligere, at forældre venter udenfor til vi er klar/færdige og de kommer i mindre grad end tidligere ind på stuerne. I stedet er eks. afhentninger kortere og foregår i døren, hvilket giver os mulighed for at forblive i lærings miljørene med børnene.
• Der er skabt større ensartethed i formen og indholdet på vores forældresamtaler/trivselssamtaler. Ensartede dagsordener, hyppig deltagelse af ledelsespersoner, aftalereferater mv. Vi lykkes i højere grad end tidligere med at forholde os lyttende, spørgende, undersøgende og reflekterende, frem for at komme med statusbeskrivelser af barnets trivsel, udvikling, dannelses og læring. Generelt har forældrene mere taletid på møderne end tidligere.
2. Det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner. Vi har gennem 2 år særligt været nysgerrig på flg.:
• Hvordan sikrer vi, at alle børn føler sig betydningsfulde og er en aktiv del af et eller flere fællesskaber?
• Hvordan sikrer vi, at LTU (Læring-Trivsel-Udvikling) bliver en integreret del af vores refleksionskultur?
• Hvordan skaber vi de bedste betingelser for det tværfaglige samarbejde?
Mål for indsatserne.
• Vi ønskede særligt at skabe gode læringsmiljøer for børnene i udemiljøet. Legepladsen/uderummet er stort i Tjørneparken. Vi ønskede at udvikle på de udendørs læringsmiljøer, så de blev tilgængelige og tydelige for barnet. Vi ønskede færre konflikter og mindre høj arousal.
• Vi ønskede en tydeligere organisering omkring afvikling af LTU. Konkret ønskede vi, at afvikle flere LTU’er.
• Vi har et betydeligt og velfungerende samarbejde med PPR. Vi har haft et ønske om, at udvikle på vores samarbejde med Børne- og Familieafdelingen (BØFA).
Hvilke konkrete tiltag har vi valgt at gennemføre i forbindelse med indsatserne?
• Vi oplevede at flere børn var udfordret på ”at være på legepladsen”. Der var mere ”fri leg”, mindre struktur, færre tydelige legezoner end i inde-rummet. I forlængelse af det pædagogiske tilsyn (marts 2021) besluttede vi derfor at udvikle på vores ude-læringsrum. Via analyser af praksisfortællinger, undersøgelser (observationer) og refleksioner på stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder har vi søgt at skabe flere legezoner, organisere os på nye måder (eks. i middagsstunden) og etablere en anden opdeling af vores legeplads (eks. et lavt stakit opdeler nu børnehavens legeplads i to).
• Vi har en fælles forståelse for og oplevelse af, at LTU er et meget anvendeligt og meningsfyldt refleksionsværktøj. Vi har fået uddannet en processtyrer mere, så vi nu har to. Og vi har afprøvet en anden og mere tydelig struktur på hvem der deltager og hvornår LTU gennemføres.
• Vi deltog i 2022 i et udviklingsprojektet ”sammen om en tidlig indsats for de mindste” sammen med 2 andre dagtilbud fra Rødovre. Udviklingsprojektet havde til formål at styrke det tværfaglige samarbejde til gavn for børn i udsatte positioner. Med særligt fokus på samarbejdet med BØFA. Forløbet var bygget op omkring forskellige prøvehandlinger: ”Det gode netværksmøde”, ”kendskab giver venskab” (oplæg på personalemøde BØFA/Familie huset) og ”ikke visiteret familievejledning”.
Indsamling af data.
• Generelt har vi brugt LTU, som et egnet rum for evaluering. LTU-processen er et egnet undersøgelses- og refleksionsværktøj. Det er indeholdt i processen at indsatser følges og evalueres.
• Vi udarbejder handleplaner vedr. konkrete indsatser. Vi benytter det handleplansskema, der er udviklet i af EVA i forbindelse med indførelsen af Nye styrkede Læreplaner. Dette handleplansskema indeholder evaluering af indsatserne (opfølgning).
• Vi har på konkrete indsatser/læringsmiljøer benyttet videooptagelser. Dette har hjulpet os i analysen af, og refleksionen omkring børns aktive deltagelse i fællesskaber.
Betydning for fremadrettede indsatser/handling.
• Som beskrevet ovenfor har vi særligt haft fokus på børnenes deltagelsesmuligheder på legepladsen. Vi har haft fokus på motiverende og æstetiske ude-læringsmiljøer/legezoner. Vi oplever at det pædagogiske personale indgår aktivt i børnenes leg og er kreative med at skabe læringsmiljøer sammen med børnene/giver plads til at børnene udvikler egne læringsrum. Vi har som altid fokus på, at hvis børnene ikke trives i læringsmiljøerne er det vores opgave at ændre rammerne, så børnene aktivt kan deltage i fællesskaberne.
• I Tjørneparken afholder vi hyppigere LTU end tidligere. Vi har forsøgt os med en fast struktur for afviklingen af møderne, a la ”1. onsdag i måneden”. Det har ikke fungeret for os, idet uforudsete hændelser gjorde, at vi ofte måtte aflyse. I stedet tilrettelægger vi i fællesskab (processtyrer og teams) tidspunktet for LTU. Vi har en fast form på, hvilke børn/grupper af børn/problemstillinger mv. der skal på LTU. Vi har en fælles forståelse af, at det gør vi når noget undrer eller når vi oplever, at der opstår uhensigtsmæssige narrativer om børn, grupper af børn eller problemstillinger (eks. ”der er altid udfordringer med denne gruppe af børn, når vi skal i garderoben).
• I forbindelse med det tværfaglige udviklingsprojekt ”Sammen om en tidlig indsats for de mindste” har vi været aktive i udarbejdelsen af en ny netværksmøde skabelon. Denne model er meningsfuld for os og benyttes ofte ved vores netværksmøder. Vi forholder os altid til den konkrete kontekst/den konkrete familie og foretager altid et skøn over om modellen er egnet. Netværks skabelonen tager udgangspunkt i SOS-modellen (Signs of Safety), som er en ressource fokuseret og inddragende model, hvilket passer godt ind i en Tjørneparks tænkning. Vi ønsker fortsat at videreudvikle på et større kendskab/øget samarbejde med Børne- og Familieafdelingen.