Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Tjørneparken
Pædagogisk tilsynsførende:  Natalia Olsen
Tilsynet er aftalt med: Kirsten Sørensen, leder af Tjørneparken

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring

Tilsynsobservationen er gennemført den 27. marts 2023 i tidsrummet 8:45-13. Tilsynet er et almindeligt planlagt tilsyn.

Datagrundlag

Der blev sprogvurderet 12 3-årige i Tjørneparken i 2021, hvilket udgør ca. 40 % af årgangen. 

De uddannede pædagoger udgør 59% af det pædagogiske personale i Tjørneparken. 41% af medarbejderne har ikke en uddannelse inden for det pædagogiske felt.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord:

Tjørneparken er et integreret dagtilbud, der ligger i den nordlige del af Rødovre. Der er tre vuggestuegrupper oppe på første sal og fire børnehavegrupper i husets stueetage.

Generelt fremstår institutionen som et rart sted at være for både børn og voksne. Tilsynsførende møder glade børn og engagerede voksne i hele huset, der gennem konstruktiv interaktion med hinanden på kryds og tværs, får opbygget en kæde af vellykkede læringssituationer i løbet af dagen. 

Tjørneparkens bygning er af ældre dato, men det lykkes for det pædagogiske personale og ledelse at få organiseret de tilgængelige arealer til nogle velfungerende legeområder, hvor børn har mulighed for fordybelse eller fysisk udfoldelse.

Generel indsats

Det fremstår tydeligt af både observationen og medarbejderinterviewet, at Tjørneparken arbejder bevidst og systematisk med udvikling af den pædagogiske praksis, der folder sig ud i huset. Organisering af dagligdagen tager udgangspunkt i børnenes behov, det vil sige, at der fx er plads til at børnene kan sove på forskellige tider eller hvis nogle børn har brug for længere tid til at spise frokost, er der også plads til det i den daglige organisering. For at tilgodese børnenes behov for ekstra tryghed ved overgangen fra vuggestuen til børnehaven er der oprettet en mellemgruppe, hvor personalet nemmere kan tage hensyn til aldersgruppen omkring tre år. Der organiseres en række aktiviteter for de børn, der hører til gruppe af de kommende skolestartere, som har til formål at hjælpe børnene med at blive klar til den betydningsfuld overgang mellem dagtilbud og skole.

Det anbefales, at det gode pædagogiske udviklingsarbejde, som allerede finder sted i Tjørneparken, fortsættes. Arbejdet med børneperspektivet, børnenes medinddragelse, leg samt refleksions- og evalueringskultur er omfattet af denne anbefaling. 

Fokuseret indsats

Intet at bemærke

Særlig indsats

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion

I forbindelse med både medarbejderinterviewet og observationen oplevede tilsynsførende, at Tjørneparkens pædagogiske praksis er blevet udviklet og fortsat udvikles i overensstemmelse med husets pædagogiske læreplan. Af husets læreplan fremgår det: Vores udgangspunkt er, at børnene er kompetente og selvstændige medskaber af deres egen virkelighed og ved sammen at være nysgerrige, undrende og guidende kan vi skabe de læringsmiljøer, der bedst understøtter det enkelte barn og børnefællesskaberne. Der sås flere eksempler på denne tilgang og børnesyn i løbet af tilsynsaktiviteterne. Børneperspektivet, børneinddragelse og børnenes mulighed for medindflydelse er også emner, som personale og ledelse i huset arbejder aktivt med. Personalet oplyser, at der arbejdes med opretholdelse af en balance mellem de krav, der bliver stillet til det enkelte barn og børnegruppen samt den mulighed for medbestemmelse og medindflydelse, som børnene oplever i hverdagen. Der er tale om medbestemmelse og medinddragelse på forskellige niveauer: fx valg af en kop eller hagesmæk i den farve, som barnet ønsker sig i vuggestueregi på daglig basis, i børnehaven har børnene mulighed for at vælge aktiviteter og legematerialer.

Eksempler

Vuggestuen kl. 9:30

En gruppe børn med nogle voksne er i motorikrummet. De voksne havde lagt madrasser på en bestemt måde, så børnene kunne gennemføre et forhindringsløb. Et par børn løber banen igennem. De begynder nu at finde på nogle nye kombinationer af puder, så banen bliver sværere. En af de voksne får øje på det og spørger de to børn, om hvad de laver, og om de har brug for hjælp. Børnene forklarer planen: ja, vil have denne klods her og denne her, så bliver det sjovt at prøve det! Den voksne forklarer, at der er flere små, som bruger den del af forhindringsbanen: men hvis I har lyst, kan vi udbygge forhindringsbane derover. Skal vi prøve? Børnene kommer med for at kigge og går straks i gang med den ny del af banen. De rumsterer rundt med de store skumklodser. Det ene af børnene bliver helt varmt, det bemærker den voksne og foreslår til barnet at tager sweatshirten af. Barnet accepterer og et andet barn kommer og spørger om hjælp til at tage en trøje af. Barnet får også hjælp. De forskellige aktiviteter fortsætter rundt omkring i lokalet. 

Børnehaven kl. 12:15

De fleste børnehavebørn er ude på legepladsen. Tre børn står ved hegnet og kigger på jorden. 

Barn E: Det kunne være vareulvene… sådan du ved, med strømper på, så man ikke kunne se deres fodspor…

Barn F: Eller måske havde de sko på, men så må det være nogle andres sko, så man stadigt ikke kunne se, hvem de var.

Barn G: Tror I, at de voksne ved det, hvem det var?

E svarer: Nej, det tror jeg ikke, man kan næste ikke se sporene længere, men hvis vi fik en tryllestav, kunne vi selv se det.

G: Okay, så går vi til voksen H og spørger, ikke?

Børnene går og spørger. Den voksne svarer: Jeg er faktisk løbet tør for tryllestave, men jeg var lige netop på vej ud efter flere. Så hvis I bare venter her, skal jeg nok hente et par stykker.

Børnene går til lågen for at vente. Det ene af børnene hopper op på hegnet, synger og svinger med benene: Jeg sidder på hegnet, dejlig lille eventyr og venter på min tryllestav, dejlig lille eventyr!

Der kommer flere børn hen til lågen og begynder at spørger ind til sangen og til hele situationen. Børnene fortæller om sporene og tryllestavene. De andre spørger, om de må være med til at undersøge sagen videre. Det måtte de gerne, så de venter sammen på de nye tryllestave.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:

I løbet af observationen møder tilsynsførende mange glade børn, der ser ud til at trives i Tjørneparken. Både børn og voksne udviser overskud til at kunne møde de andre med nysgerrighed og forståelse. De voksne virker nærværende og opmærksomme på børnene og de relationer, der udfolder sig imellem dem. Gennem observationen opleves der en balance mellem de vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter. Børnene er gode til at kommunikere med hinanden og i de tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser, er de også gode til enten selv at løse dem eller at hente hjælp fra de voksne. De voksne er til gengæld gode til at give plads til at lade børnene selv afprøve deres idéer, ellers står de klar til at støtte og guide børnene igennem de udfordrende situationer. Især er det tydeligt i overgangssituationer, hvor de voksne vejleder, hjælper børnene og følger op på situationerne for at sikre sig, at børnene får den hjælp, som de har brug for. De voksnes kommunikation bærer præg af præcision. Det er indlysende, at der er en velfungerende grundstruktur, som alle er bekendte med og de beskeder og samtaler, der finder sted mellem de voksne, har informativ karakter, som understøttes af den allerede aftalte struktur. Til gengæld fremstår det også klart af medarbejderinterviewet, at der foregår mange faglige drøftelser fx på personalemøder – på nuværende tidspunkt handler det om genbesøg af husets værdier. Der arbejdes med spørgsmålet: hvordan ønsker vi, at vores værdier skal kunne ses i dagligdags praksis for børn og voksne. 

Forældre rettet kommunikation arbejdes der også systematisk med i Tjørneparken. Der er både tale om årlige forældresamtaler, daglige informative opslag på Aula, som suppleres af daglige korte samtaler med forældrene ved afleverings- og afhentningssituationer. Desuden gennemfører dagtilbuddet et årligt forældremøde, som i 2022 blev gennemført med succes i et nyt format – oplæg fra ledelsen efterfulgt af organiseret dialog i grupper. Derudover er der altid mulighed for at arrangere samtaler med deltagelse af personalet og/eller ledelsen efter behov. Dette kan ske på forældrenes eller på dagtilbuddets initiativ.

Eksempler

Vuggestuen kl. 9:40

Tilsynsførende sætter sig ned på afstand af en gruppe børn. Et barn kigger og vender sig hen i mod en af de voksne. Barnet udviser utryghed og den voksne håndterer det straks. Den voksne sætter sig på gulvet foran barnet, strækker hænder frem og siger: Er du blevet lidt bekymret for at damen er her? [barnet nikker og sætter sig i den voksnes skød] Hun er bare på besøg. Hun kigger lidt og går igen, men du kan bare blive her hos mig. [barnet nikker] Skal vi se på, hvad de andre laver? [barnet nikker] Eller har du lyst til at prøve det selv? [barnet ryster på hovedet]. Det er så okay, du sidder her og jeg passer på dig. Et andet barn har brug for hjælp til at komme op på toppen af den improviserede rutsjebane. Den voksne hjælper til uden at slippe det første barn. Et par minutter efter vil det første barn også prøve rutsjebanen. Den voksne hjælper barnet i gang. Børnene leger, rutsjer ned og kravler op igen, og griner. Den voksne forbliver i området, opmuntrer børnene med rosende kommentarer: nej, hvor er du god A til at holde balancen! Og hvor er du, B god til at komme op igen! Kan du, A, hjælpe C med at komme op? Hvor er I gode! Den voksne hjælper igen, når der opstår behov. 

Børnehaven kl. 10:20

Nogle børn og en voksen leger på biltæppet. Et barn (J) skal bruge en anhænger, som et andet barn (K) har leget med, men nu har efterladt. J spørger den voksne, om vedkommende må tage anhængeren, når nu K er gået. Den voksne forklarer, at K er gået på toilettet og straks er tilbage: men du kan spørger, om du må låne den, når K er tilbage. 

Da K vender tilbage, ønsker J at spørger, om anhængeren må lånes. K: ikke lige nu, for jeg skal bruge den til at køre ambulance. Ja, jeg har faktisk en ambulancecontainer til dyrene. Har du måske nogen dyr, som skal tjekkes af dyrelægen? Barn J finder nogle dyr og spørger den voksne: vi har brug for et tæppe til dyrene, har du måske sådan et? Den voksne siger, at dyretæppet må lånes på stuen ved siden af, hvis de ikke selv bruger det. Den voksne henter hurtigt dyr tæppet, som bliver lagt ved siden af biltæppet. Dyrene når lige at blive stillet op, så kommer dyrelæge og ambulancecontaineren kørende: Hvem har brug for at blive tjekket af en dyrlæge?

Legen går videre.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion

De fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer, der finder sted i Tjørneparken, er generelt af høj kvalitet. 

Stuerne og gangarealerne er for det meste organiseret som legeområder. Både i vuggestuen og i børnehaven udnyttes gangarealerne til små grupper kan lege eller gennemføre nogle mindre aktiviteter uden forstyrrelser. Det pædagogiske personale enten deltager i lege eller står til rådighed for børnene. Desuden benytter personalet pædagogisk bagdør på en fin måde, det vil sige, at børnene har altid mulighed for at deltage i aktiviteterne på egen måde eller deltage passivt, fx se på aktiviteten på afstand.  På denne måde bliver deltagelsesmulighederne sikret for alle børn. Dette påvirker husets psykiske læringsmiljøer på en positiv måde. 

Gennem observationen er der set en balance mellem de planlagte vokseninitierede aktiviteter og spontane lege. På stuerne var der også mulighed for at deltage i en bred vifte af legeaktiviteter, herunder nogle finmotoriske, kreative, musiske og andre aktiviteter – fx var der muligt at lege med modellervoks, flere steder blev der sunget nogle sange, endnu et sted var der rollelege, et område var indrettet med legoklodser og biltæppe med biler og dukker. Overgange mellem aktiviteterne virker fint organiserede og ser ud til at tage hensyn til børnenes deltagelsesmuligheder.

Eksempler

Vuggestuen kl. 8.55. 

Fire børn og en voksen sidder ved et bord samt fem børn og en voksen sidder ved et andet bord. De er i gang med morgensamling. Et barn trækker et billede af mariehønen. Barnet viser billedet til de andre ved bordet. Den voksne siger højt, hvad der er på billedet, så børn og den voksne ved det andet bord. Barnet, der tog kortet frem smiler og begynder at synge: Mariehønen … De andre synger straks med. Efterfølgende synger de sammen: Mon du bemærket har, da et billede af en elefant er blevet taget op. Pludseligt hører børnene lyden af en stor lastbil. Et af børnene siger: skraldebil! Den voksne kigger ud ad vinduet og konstaterer: Det er en stor lastbil og ikke en skraldebil, men bilen er så store, så den lyder som en skraldebil. Flere børn kigger ud af vinduet og et af børnene siger: Det er nok X’s far. Den voksne nikker og siger: Det kunne sagtens har været X’s far, for han kører i sådan en stor lastbil. Men jeg tror, at der er en anden lastbil, som måske har nogle varer til os. Måske er der bleer til os eller mad? Børnene nikker: Jaaaa! Mad! En af de voksne og to børn kommer i gang med at dele kopper, mad og vand til alle på stuen. 

Børnehaven kl. 10.00

Fire børn og en voksen leger i et legeområde. 

Et barn A ’laver mad’ i legekøkkenet. To børn B og C har arrangeret en hule og leger gorillaer i buret.

Det sidste barn D har kigget på begge lege og vil nu gerne være med til gorilla-legen: Må jeg være med? De andre siger: Du må gerne være dyrepasser for os. Vi er nemlig gorillaer, der er indespærret, så vi har brug for én, der passer på os og giver os mad. D ønsker ikke at være dyrpasser: jeg vil også være gorilla, og ikke dyrepasser. Hvis jeg ikke må være med her, så vil jeg slet ikke være med. Den voksne og barn A overværer situationen fra sidelinjen og henvender sig til D: Hvis du har lyst, D, må du gerne være her. Jeg laver mad! Vil du have noget mad? Eller vil du lave maden? D ryster på hovedet, men kommer alligevel og kigger på legen. Den voksne sætter sig ved siden af D og spørger: Vil du fortælle mig, hvad der var sket? D fortæller om situationen og om det, at vedkommende ikke ønsker at være med i legen som dyrepasser. Den voksne siger: Tja, nu har du jo spurgt og har fået et svar, og så har A tilbudt dig at være med i vores leg. Kunne du ikke tænke dig at prøve at lege med os, så kan du altid spørge senere igen, om du må være med i gorilla-legen. Eller måske kan du selv starte en gorilla-leg senere? Hvad synes du om det? D svarer ikke med det samme. A kommer med en tallerken med legemad og tilbyder den til den voksne og D. Den voksne spørger, om D vil har noget mad. D ryster på hovedet, så tager den voksne tallerken: Så vil jeg gerne bede om lidt mad. Tak, A! D kigger og siger: Men du skal passe på, fordi der er meget chili i! A kigger og griner: Nej, der er kun lidt chili i. Men hvordan vidste du, at jeg kom chili i? D griner også og siger: fordi jeg også putter chili i legemad, ligesom min far putter altid chili i maden derhjemme. Okay, nu går jeg på arbejde og laver jeg mad til jer!  D rejser sig op og går i køkkenet. Et par minutter efter er vedkommende tilbage med en tallerken, hvor der ligger et løg og et stykke pizza på. Den voksne tager imod tallerken og spørger, om det er løgsuppe med brød. D svarer: Nej, det er jo pizza med løg og lidt chili. Værsgo! B og C er nu kommet ud ad deres bur og står og kigger på. Pludseligt siger B: er der ikke også lidt hvidløg på? Det smager så godt! [D nikker] Åh, må vi så ikke få lidt af det? Vi er jo sultne! Alle får lidt at spise og den voksne spørger: Hvad koster maden så? D: 500 kr. Den voksne løfter øjenbrynene og svarer: Okay, men det må have være en megen dyr restaurant! Børnene kigger på hinanden og griner alle sammen. 

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion

Det fremstår tydeligt, at dagtilbuddet er i gang med at udvikle og implementere husets refleksions- og evalueringskultur, flere elementer har allerede været brugt systematisk gennem de seneste to år. Der er på nuværende tidspunkt tre faglige fyrtårne i huset (pædagoger, der har gennemført en efteruddannelse, der er udarbejdet på baggrund af de seneste ændringer i lovgivningen vedr. den styrkede læreplan og det styrkede pædagogisk tilsyn), som samarbejder på tværs af dagtilbuddet. Der bruges systematisk både LTU-redskabet (Læring-Trivsel-Udvikling), sprog vurdering af børn ved 3-årsalderen, overgangsdokumentation for skolestarter. Personalet udvælger i samarbejde med ledelsen et eller flere emner eller aspekter af den daglige pædagogiske praksis, som huset ønsker at optimere. I den forbindelse indsamles der data (pædagogisk dokumentation af den nuværende praksis) og afprøves ændringer, som efterfølgende evalueres.

Forældre kommunikationen er ligeledes blevet optimeret fx er fredagsbrevet til forældrene nu ikke længere blot en opremsning af ugens aktiviteter, men indeholder også en faglig beskrivelse og begrundelse for de valgte aktiviteter.
Det anbefales at fortsætte arbejdet med udvikling og implementering af husets dokumentations-, refleksions- og evalueringskultur.

Eksempler

I medarbejderinterviewet oplyser medarbejderne, at Tjørneparken har arbejdet med udviklingen af refleksions- og evalueringskulturen de seneste år. Der blev fx arbejdet med optimering af legemuligheder. Personalet har observeret, at børnene ofte ønsket at bygge huler. Der blev indkøbt nogle ekstra plaider, så der er nok tilgængelige materialer til den slags leg.

Et andet eksempel på personalets arbejde med evaluering, som kan ses i praksis, er evaluering af børne- og voksenfordelingen. Denne proces førte til oprettelsen af mellemgruppen i børnehaven. 

På nuværende tidspunkt bliver der undersøgt aktiviteter på legepladsen: Hvad sker der på legepladsen? Hvilke legezoner og læringsrum er tilgængelige for børnene på legepladsen?

Medarbejderne afslutter interviewet med en konklusion om, at de er overbeviste om, at der efter deres mening altid vil være aspekter af den pædagogiske praksis, som de ønsker at optimere eller ændre/forbedre, og derfor vil det altid være aktuelt med refleksion og evaluering på Dagtilbudsområdet.