Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen

Velkommen til Børnehuset Tjørneparken

Børnehuset Tjørneparken er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Vi har til huse i det nordlige Rødovre. Institutionen er omkranset af rigtig dejlige udenoms arealer; boldbane, ”det grønne område”, ”skoven” og flere opdelte legepladser. 
Vuggestueafdelingen er opdelt i tre grupperum (Larvestuen, Sommerfuglestuen og Mariehønestuen), hvor barnet er tilknyttet én fast stue i hele dets tid i vuggestuen. De tre vuggestuegrupper arbejder tæt sammen og laver ofte aktiviteter på tværs. Børnene opdeles f.eks. med udgangspunkt i relationer, interesser eller udviklingstrin.
Børnehaven er opdelt i to afdelinger, mellemgruppen for de yngste børnehavebørn, hvor der er to stuer (Græshoppestuen og Edderkoppestuen) og storegruppen for de ældste børnehavebørn (Brumbassestuen og Bænkebiderstuen).
Også i børnehaven arbejder vi på tværs af grupperne og på tværs i huset. Vi har i huset et stort fokus på natur og udeliv og børnene er ude hver dag.
I Børnehuset Tjørneparken bliver der lagt stor vægt på sprogtilegnelse og sprogarbejdet. Hele institutionen arbejder med sprog og kommunikation i hverdagen. Vi har mulighed for at sprogvurdere børnene med henblik på, at målrette sprogarbejdet med det enkelte barn. Vi arbejder endvidere med at sikre, at børnene opnår en række færdigheder i deres tid her, blandt andet at de får og fastholder en stor portion nysgerrighed/videbegærlighed, at de bliver selvhjulpne og i stand til at fordybe sig og kunne arbejde selvstændigt såvel som i fællesskaber samt at de blive gode til at indgå i sociale relationer.